




Om NOTCH by Spora
Spora er et innovationscenter stiftet af kokken Rasmus Munk fra restaurant Alchemist, som arbejder med at udvikle fremtidens fødevarer.
Det første forskningsprojekt, der er blevet til virkelighed, er NOTCH: et chokoladealternativ lavet helt uden kakao, som indtil nu kun er blevet serveret for gæster på restaurant Alchemist.
NOTCH er lavet af mask, et restprodukt fra ølbrygning, som der hvert år produceres 40 millioner tons af. Da masken allerede er produceret, kræver den ikke ny landbrugsjord. Det betyder, at NOTCH kræver langt færre ressourcer end kakaobaseret chokolade – uden at gå på kompromis med knækket, teksturen og den dybe smag, vi forbinder med chokolade.
"Jeg er virkelig stolt over, at vi i alma kan medvirke til en sag, som er meget større end os selv, og jeg er ydmyg over, at Spora har valgt at starte denne exceptionelle rejse hos os i alma."