Tilbehør
30 minutter
1 stort sylteglas
Indkøbsliste
2 dl æbleeddike
2 dl vand
1 dl sukker
1 spsk. karry
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. fennikelfrø
5 limeblade
1 tsk. groft salt
4 squash
Fremgangsmåde
- Hæld eddike, vand, sukker og krydderier op i en gryde, og bring det i kog. Tag gryden af varmen, når syltelagen koger.
- Skyl squash, og skær dem i helt tynde skiver på et mandolinjern eller med en skarp kniv.
- Læg squashskiverne i et sylteglas, og hæld den lune syltelage over. Lad dem trække i mindst 2 timer, men gerne 1 døgn, inden de skal bruges. Hvis de opbevares på køl, kan de holde sig i 2-3 uger.
- Brug de syltede squash i salater eller som tilbehør til pålæg, fisk eller lyst kød.