Majs med ’nduja og urtesalat

Opskrift af Luna Hjerming

Grønt tilbehør
25 minutter

4 personer

Indkøbsliste
4 majskolber
1 spsk. smør
2-4 spsk. ’nduja (smørbar, stærk pølse)
Urtesalat:
1 stort bundt blandede urter, fx persille, koriander og basilikum
2 spsk. olivenolie
1 usprøjtet citron
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Fjern bladene fra majskolberne. Kog majskolberne i letsaltet vand i 5-10 minutter, til de er møre og saftige.
  2. Smelt smørret i en lille gryde, tilsæt ’nduja, og varm det forsigtigt igennem.
  3. Lad majsene køle let af, og skær derefter kernerne fra kolberne. Vend de lune majskerner i gryden sammen med ’nduja-blandingen.
  4. Urtesalat: Skyl urterne, og pluk dem i mindre buketter.
  5. Bland urterne med olivenolie, fintrevet citronskal, lidt citronsaft samt salt og peber.
  6. Anret majsene på et fad, og top med den friske urtesalat lige inden servering.