Hver gang jeg serverer de her kødboller, forsvinder de fra bordet som dug for solen. Kombinationen af squash og kylling gør dem saftige hver gang og er samtidig en genial måde at snige endnu mere grønt ind i hverdagen.
Aftensmad
40 minutter
4 personer
Indkøbsliste
1 squash
4 fed hvidløg
½ bundt persille
2 tsk. hele korianderfrø
300 g hakket kylling
1 æg
75 g brødkrummer
1½ tsk. gurkemeje
1 tsk. spidskommen
Olivenolie
1 lille citron
1½ dl hvidvin
80 g honning
0,8 dl vand
Salt
Chiliflager
2 spsk. smør
Fremgangsmåde
- Riv squashen groft, og klem væden fra. Hak hvidløg og persille.
- Stød korianderfrø groft i en morter. Rør kylling sammen med squash, hvidløg, persille, æg, brødkrummer, gurkemeje og spidskommen.
- Form farsen til kødboller, og steg dem gyldne i olie på en pande.
- Tag kødbollerne af panden, og tilsæt lidt mere olie. Skær citronen i skiver, og brun dem på panden.
- Tilsæt hvidvin, honning, vand, salt og chiliflager til den varme pande. Bring saucen i kog.
- Læg kødbollerne tilbage på panden, og lad saucen simre i ca. 10 minutter, til kødbollerne bliver gennemstegte.
- Tilsæt smørret lidt ad gangen under omrøring, til saucen tykner. Servér straks.