Kål-chimichurri med persille, chili og hvidløg

Opskrift af Christian Schødts/Bare én bid

Grønt tilbehør
20 minutter

4 personer


Indkøbsliste
200 g grønkål
1 bundt bredbladet persille
1 lille rød chili (kan udelades)
2 fed hvidløg
1 dl olie
2 spsk. eddike
Citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Rens grønkålen, og hak den fint. Skyl persille og chili, og pil hvidløg. Hak det hele fint.
  2. Rør persille, chili og hvidløg sammen med olie, eddike og lidt citronsaft.
  3. Vend kålen i dressingen. Lad den trække 10 minutter før servering.
  4. Brug fx chimichurrien som en frisk sauce til kylling eller kotelet.

Børn med i køkkenet? Lad børnene plukke grønkål, pille hvidløg og røre chimichurrien sammen.