Skindstegt kyllingebryst med salvie, smør og cannellinibønner

Opskrift af Nadine Levy Redzepi

Aftensmad
25 minutter

4 personer

Indkøbsliste:
4 kyllingebryster med skind
Salt
1 spsk. olivenolie
100 g smør
20 salvieblade
1 dåse cannellinibønner
Saft fra ½ citron

Fremgangsmåde:

  1. Varm en pande op til middellav varme. Tilsæt olivenolie og 50 g smør. Drys salt på skindsiden af kyllingebrysterne.
  2. Steg kyllingebrysterne på panden med skindsiden nedad i ca. 12 min., til skindet er sprødt og gyldent. Vend kyllingebrysterne, og tilsæt resten af smørret og salvieblade. Steg i yderligere ca. 8 min.
  3. Læg kyllingebryster og salvie over på en tallerken.
  4. Hæld skyllede bønner på panden med smørret, og varm dem igennem i et par minutter.
  5. Pres citronsaft over retten lige før servering.