Panzanella – toscansk brødsalat med tomat, agurk og ærter

Opskrift af Jonathan Balsløw, Graziano

Grønt tilbehør
30 minutter

4 personer

Indkøbsliste:

300 g daggammelt surdejsbrød
Olivenolie
1 fed hvidløg
Frisk timian eller rosmarin
1 kg ærter i bælg
½ rødløg
1 stængel bladselleri
½ agurk
1 håndfuld frisk basilikum
Dressing:
5-6 spsk. olivenolie
3 spsk. rødvinseddike
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde:

  1. Skær brødet i tern. Varm olivenolie op på en pande sammen med et knust hvidløgsfed og en kvist timian eller rosmarin.
  2. Steg brødet, til det bliver sprødt og gyldent. Kassér hvidløget, og lad brødet køle af.
  3. Bælg ærterne. Skær rødløget i tynde skiver, og læg dem i iskoldt vand i 10-15 minutter. Skær bladselleri og agurk i tynde skiver.
  4. Afdryp løgene, og bland dem med ærter, agurk og bladselleri. Tilsæt det stegte brød og basilikum.
  5. Dressing: Pisk olivenolie og rødvinseddike sammen. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten, og vend det hele sammen.
  6. Lad salaten hvile i 15-20 minutter inden servering.