Bønnesuppe med fennikel, bladselleri og krydderurter

Opskrift af Easy Peacy

Aftensmad
25 minutter

4 personer

Indkøbsliste
400 g kogte bønner, fx hvide alubia-bønner
2 skalotteløg
10 fed hvidløg
100 g grønne bønner
2 stængler bladselleri
½ fennikel
1 dl olivenolie
1 tsk. korianderfrø
1 tsk. fennikelfrø
10 laurbærblade
2-3 tørrede chilier
2 l grøntsagsbouillon
1 bundt krydderurter, fx salvie, oregano og timian
1 usprøjtet citron
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Dræn og skyl bønnerne, hvis du bruger dem fra dåse.
  2. Hak løg, og pil hvidløg. Skær grønne bønner, bladselleri og fennikel i små stykker.
  3. Lun olivenolien i en stor gryde, og steg løg, hvidløg, korianderfrø, fennikelfrø, laurbærblade og chilier let ved middel varme i 2 minutter.
  4. Tilsæt de hvide bønner og bouillon, og kog op. Lad suppen simre i 5 minutter.
  5. Tilsæt de resterende grøntsager og krydderurter, og kog i yderligere 5 minutter.
  6. Servér suppen varm med aioli og ristet brød til.